Cattery ​von Briski

British Shorthair

Lidt om os - Eva og Tommy

Min mand Tommy og jeg bor i en lille by her Vestjylland, som hedder Lem Stationsby (St.) Også smedenes by, som den bliver den kaldt, der ligger helt her ude ved vestkysten og Ringkøbing fjord. Tommy og jeg har været gift siden 1999 og jeg bragte  kattene med mig , og heldigvis var Tommy også glad for dyr. 

Vi har en skøn have på 700m2, der er hegnet ind. 2 meter højt og med strøm foroven. Vores katte kan løbe frit ud og ind, som de havde lyst til, og det nyder de.  Jeg har haft katte siden 1990. En hvid perser “Mimmi”, en rød perser “Balder”, og en norsk skovkat, som hed “Asterix”. Min gode kattevenninde i Ålborg har en lille opdræt med BKH (britisk korthår), hvor jeg var på besøg.

Her mødte jeg en lille hvid brite, som hed “Gizmo”, og blev forelsket. Jeg fortalte min mand om dette lille vidunder.  Det endte med, at vi drog til Ålborg og hentede Gizmo i 2009. 

Da mine to persere og min norske skovkat gik bort af naturlige årsager (alderdom), sad vi tilbage med Gizmo, som vi desværre måtte aflive p.g.a. en tarmsygdom i 2013. Vi har to gamle tilflyttere, som hedder Pomfritt og Futte. Og de skal blive boende her. I 2014 købte vi så 3 briter i Tyskland. Vi har lavet en flot løbegård til vore to hankatte. Der har de to dejlige værelser med to varme bokse, og varmepuder om vinteren. De har et stort arial ude med mange liggepladser og kradsetræer og indgang til værelserne.